Gaming er populært som aldrig før. De store e-sportsstævner tiltrækker tusindvis af tilskuere, og fra platforme som Twitch følger millioner af mennesker hver eneste dag spil, som udfolder sig live på skærmen.
Ja, gaming er bestemt in, og det er hos både det yngre og det lidt ældre publikum, eftersom også spilmarkedet gør det muligt at træde ind i gaming-universet på en alders-egnet måde. Tag f.eks. blot spil som Minecraft og Fortnite, der får de yngre generationer med ombord, mens den ældre garde dyrker klassikere som f.eks. det utroligt populære CS:GO.
Men også andre genre er til stede med millioner af fans. Tag bare spiltitler som Grand Theft Auto, League of Legends, DOTA og mange flere. Gaming er med andre ord for alle, men der er nogle ting du skal have på plads, før du kan komme i gang med dine egne gaming sessioner.
PC’en – of course
De fleste gamere sværger til en god gaming PC. Konsoller kan meget, men i dette indlæg fokuserer vi på gaming oplevelsen fra en computer. Det er her de stationære gaming PC’er, der fører an, eftersom det er svært af konfigurere en bærbar.
En god PC til gaming skal have en god processor, et stærkt og dedikeret grafikkort og RAM nok til at håndtere den type spil, du er til. Derudover skal den naturligvis have nok plads. Her kan en større SSD eller en SSD kombineret med en HDD til filopbevaring være vejen frem.
Vores råd er, at du køber en færdigbygget maskine, medmindre du selv har færdighederne til at samle computeren. En færdigbygget PC kan dog også i mange tilfælde konfigureres online, så du f.eks. kan opgradere, hvis du ser en model, som du godt kunne tænke dig et stærkere komponent til, for at den er helt perfekt.
Internetforbindelse
Man kan sagtens game lokalt, men mange spil foregår online. En ofte overset del af at game er faktisk det online fællesskab, som man har omkring spillene.
For at kunne spille ordentligt online, anbefaler vi, at du har en god internetforbindelse i husstanden. Her er det værd at huske på, at internetforbindelsen ikke kun skal trække spillet, men typisk også klarer resten af familiens brug simultant. Der skal med andre ord være power nok til at spille, streame TV, surfe på nettet og meget mere på samme tid. Løsningen er derfor gerne en 500/500 mbit forbindelse som minimum.
Skal der streames til Twitch eller andet under spillet, så invester gerne i en helt stor pakke på 1000/1000 mbit.
Udstyret
Når man spiller, forsvinder timerne ofte ganske hurtigt. Det er faktisk ret svært at sidde ned og komme godt i gang med at game, hvis man blot har f.eks. 30 minutter.
Skal man sidde længe, skal man sidde godt, og kroppen skal have støtte i lænd, ryg etc. Invester derfor i et godt bord og ikke mindst en god stol. Fokus på ergonomi kan være med til at gøre, at du ikke bliver så øm af at sidde og spille. Du skal kunne slappe af i særligt skuldre og nakke, og så skal du også bare sidde komfortabelt, så du kan fokusere på spillet og ikke sidder uroligt.