Et lager fungerer bedst, når det er nemt at finde rundt og nemt at komme til de ting, man skal bruge. Uanset om det er små reservedele eller paller med tunge varer, så giver det mening at dele lageret op i zoner. På den måde kan du holde styr på, hvor tingene hører til, og det sparer både tid og frustrationer i hverdagen. Her får du tre konkrete tips til, hvordan du kan gribe det an – med hjælp fra de rigtige typer lagerreoler.
-
Opdel lageret efter type og størrelse på varerne
Det giver god mening at begynde med en grundlæggende opdeling af lageret efter, hvad det er for nogle varer, du har. Store og tunge varer kræver én slags reoler, mens små kasser og løsdele kræver noget helt andet.
De fleste lagre har både større og mindre varer, og derfor er det oplagt at inddele lageret i zoner, hvor du bruger forskellige typer reoler:
- Til tunge og store varer er pallereoler eller tunglastreoler det oplagte valg. De kan bære meget, og gør det nemt at bruge truck eller palleløfter.
- Småting og løsdele kan du nemt opbevare i boltreoler eller skuffereoler med plastkasser, så det er nemt at holde styr på det hele.
- Har du mange forskellige varenumre, som ikke fylder så meget, så kan værkstedsreoler eller reoler med små rum være en stor hjælp.
Ved at dele dit lager op på den måde, slipper du for rod og spildplads – og så går det også hurtigere, når du skal finde noget.
Du kan finde mere inspiration til valg af lagerreol til netop dine behov hos Ergomate.
-
Tænk i funktionelle områder
Når du skal indrette et lager, handler det ikke kun om reoler. Det handler også om, hvordan arbejdsgangen er. Derfor er det en god idé at opdele lageret i funktionelle zoner.
Typisk vil det give mening at have følgende områder:
- Modtagelse: Her pakkes varer ud og registreres. Du har brug for et område med lidt bordplads og eventuelt nogle reoler til midlertidig opbevaring.
- Opbevaring: Her står dine varer, opdelt efter type, størrelse og plukfrekvens. Det er her, de fleste lagerreoler står.
- Pak og forsendelse: Her samles og pakkes varer. Det kræver typisk arbejdsborde, emballage og måske nogle mindre reoler med tilbehør.
Ved at adskille disse funktioner fysisk, undgår du, at folk og varer kommer i vejen for hinanden. Det giver bedre flow og færre fejl.
-
Brug tydelig skiltning og farver
Sidste tip handler ikke om selve reolerne, men om at gøre hverdagen nemmere. Når du har delt lageret op i zoner, så sørg for, at det også er tydeligt for dem, der arbejder der.
Brug gerne farver på gulvet, så det er nemt at se, hvor én zone slutter og en anden begynder. Skilte med både tekst og evt. symboler på reolerne gør det også nemmere at finde det, man skal bruge – og det gælder både for faste medarbejdere og nye folk.
Det er en lille investering i tid, men det gør en stor forskel, især hvis du har mange varer og mange hænder, der arbejder på samme lager.